Alle pløjefri landmænd og CA- landmænd ved, at der kommer et større humusindhold i deres jord. Nu kan de få det sort på hvidt af virksomheden Jordakademiet.dk, der har specialiseret sig i humusmålinger og uddannelse i opbygning af jorden.
Rasmus Bønløkke kan lugte det. Han kan se det og mærke det. Og han kan høre det.
Jorden har forandret sig markant, siden han lagde om til pløjefri dyrkning for 13 år siden og CA for 6 år siden.
– Jeg kan se og mærke, at jorden har ændret sig. Det er som at køre i sphagnum nu, og hvis jeg kører ind på en af naboens mærker, så kan jeg høre, at traktoren lyder anderledes, fordi den har sværere ved at trække igennem. Og så dufter den enormt godt. Det er utroligt så mange duftstoffer, der er i jord, fortæller Rasmus Bønløkke, der driver 200 hektar ren planteavl i Trustrup på Djursland.
Dét, der er sket over de sidste 13 år uden plov og med efterafgrøder og halm, er, at humusindholdet i jorden er steget.
– Tidligere pløjede vi, fjernede alt halm og brændte stubben af, og til sidst var jorden så stenhård, at det var svært at pløje den, og den var stendød uden en eneste regnorm, fortæller Rasmus Bønløkke.
Men det er helt anderledes i dag. Og nu er det ikke længere kun noget, CA-landmanden kan høre, lugte, se og mærke. Nu har han det sort på hvidt.
Humusindholdet er i dag på 2,49 til 2,74 procent.
Nyt firma måler humusindholdet
Det er Jasper Fundal Månsson fra virksomheden Jordakademiet.dk, der har taget prøverne. Virksomheden er tre år gammel, og forretningsområderne er humusmålinger i jorden og uddannelse af landmænd og gartnere i, hvordan de opbygger humusindholdet i jorden.
– Jeg arbejder både med gartnerier, økologer og pløjefri landmænd, fortæller Jasper Fundal Månsson, der er uddannet cand. tech. fra Aalborg Universitet.
Han kvittede et godt betalt job hos høreapparatproducenten Oticon for at hellige sig måling af humusindholdet i jorden.
– Det er et kendt problem, at vi har brændt humusen i vores jord af, siger Jasper Fundal Månsson, der brænder for at ændre den udvikling.
Familieopfindelse
En jordprøve består af tre prøver taget i 30 centimeters dybde med spyd indenfor cirka 50 gange 50 centimeter. De tre prøver blandes til en prøve.
Jorden kommer igennem en pyrolyse og derefter en for-askning, før Jasper Funddal Månsson kan bestemme humusindholdet.
Det er hans far, der er geolog, som har udviklet målemetoden. Han har blandt andet arbejdet med cement hos FLSchmidt, slidbeskyttelse bæredygtig anvendelse af slam og kompost. Derudover er han lidt af en opfinder og har været forskeren bag adskillige opfindelser og publikationer.
Målemetoden til humusindhold i jord er en af dem.
Conservation agriculture er effektivt til humusopbygning
Jasper Fundal Månsson har erfaret, at der er et væsentligt større humusindhold i jord, der er drevet efter principperne i conservation agriculture.
– Der er i gennemsnit 1-2 procent mere humus i CA-jord end i pløjet jord, fortæller Jasper Fundal Månsson.
De jorder, hvor der indtil nu er målt højest humusindhold, er dem, hvor der udføres holistisk planlagt afgræsning og bruges kompost.
– Kompost er virkelig et effektivt værktøj til at hæve humusindholdet, siger han.
Han anbefaler, at man kører 30 ton kompost ud pr. hektar, hvis det er en god kompost.
Pløjning giver lavere humusindhold
Mindre end 100 meter fra den rapsmark, hvor Rasmus Bønløkke fik målt et humusindhold på mellem 2,49 til 2,74 procent, ligger sønnen Magnus Bønløkkes jord.
Jorden blev købt sidste år, hvor Magnus Bønløkke etablerede sig som planteavler på sin egen gård. Jorden på ejendommen har altid været pløjet og halmen har været fjernet. Måske i de sidste 100 år.
Her blev humusindholdet målt til mellem 1,20 og 1,31. Mere end 1 procentpoint lavere end i Rasmus Bønløkkes CA-mark.
Det lavere kulstofindhold overrrasker ikke Magnus Bønløkke, der har været vant til den sunde, levende jord hjemmefra, og som er blevet noget overrasket over mødet med den pløjede jord.
– Jorden afdræner dårligt, og der er intet liv i den, fortæller han.
I praksis var det ikke muligt at udtage en jordprøve til 30 centimeter på den pløjede jord. Der var nemlig ikke et muldlag på 30 centimeter tilbage.
Et godt redskab
Både Rasmus og Magnus Bønløkke synes, at en humusmåling er et godt værktøj.
– Jeg har i mange år godt kunne tænke mig at få målt humusindholdet, og det er rart at få bekræftet, at man har valgt den rette strategi, siger Rasmus Bønløkke.
Han vil have målt indholdet igen efter en årrække, og hvis humusindholdet ikke er øget, vil han overveje, om næste skridt skal være tilførsel af kompost.
Han er allerede ved at undersøge, om det kan lade sig gøre at få afgræsset markerne med enten kreaturer eller får.
