Se hele artiklen på Ingeniøren.dk
https://ing.dk/artikel/debat-landbrugsjord-har-stort-potentiale-co2-lagring
Menneskets civilisationshistorie er dybt forbundet med muldjorden, og fik vi som samfund øjnene op for dynamikkerne i humusopbygning, kunne vi reducere mange af vores presserende problemer. Humus er latin og betyder ‘muld’, og mange har formentlig erfaring med stoffet, når de i hånden har holdt den sorte, bløde, muldjord. Den mørke farve skyldes, at humus er en organisk forbindelse, som faktisk består af 56 pct. kulstof. Kulstoffet kommer fra det organiske materiale, som er omsat ved aktiviteten af regnorme og jordens mikroliv (bakterier og svampe).
Det bemærkelsesværdige er forskellen imellem en jord med 2 pct. humus og 10 pct. humus. I en jord med 10 pct. humus er direkte gødskning overflødig for et højt udbytte. Planten finder selv de nødvendige næringsstoffer, fordi de er til stede i jorden (også kvælstof). Med 10 pct. humus i jorden tredobles vandbindingsevnen for en lerjord, endnu mere for sandjord, hvilket reducerer behovet for kunstvanding i tørre somre og udvaskningen af næringsstoffer under regnskyl. En sund jord er også lig med en sund plante og mindre pesticidforbrug, og da regnorme og mikroliv trives i en humusrig jord, så stiger fødegrundlaget for agerhøns og fugle, mus og insekter.
At opbygge landbrugsjordens indhold af humus er et overset perspektiv i kampen for at omstille dansk landbrug til en bæredygtig fremtid, mener konsulent.
Siden Anden Verdenskrig har dansk landbrug arbejdet efter to grundlæggende principper – pløjning af jorden og direkte gødskning af afgrøden. Principperne opstod på baggrund af den store effekt på udbyttet, som opfindelsen af kunstgødning havde. Med fremkomsten af kunstgødning var landbruget pludseligt gjort fri af naturen, nu ikke længere afhængig af det kvælstof, som jordbunden selv kunne skabe.
Landbrugets produktivitet mangedobledes, men kunstgødningens store succes har over tid også forårsaget en utrolig udvaskning af overskydende kvælstof til fjorde og åer samt fortrængt forståelsen for dynamikkerne i at vedligeholde en frugtbar landbrugsjord. Pløjning vender og blotter jorden, og da luftens ilt oxiderer humus, har man langsomt pløjet humuslaget væk, samtidig med at man ophørte med at tilføre jorden nyt organisk materiale. I dag er landbrugsjorden næsten fuldt udpint med et gennemsnit på omkring 2 pct. humus, og landbruget er gjort afhængig af kunstgødning samt gødningsindustrien til skade for egen økonomi og miljø.
Humus som CO2-lager
Analysemetoden til beregning af CO2-indholdet i humus er udviklet af Erling Fundal, tidl. indehaver af Fundal-Consult, Laboratorium for materialeforskning, i forbindelse med et forskningsarbejde i 1990’erne for RGS90.
Projektet blev kaldt Carbogrit, og forskningen havde til hensigt at reducere det organiske indhold i spildevandsslam, så det kunne behandles. Efter at have analyseret data på hundredvis af kulstof- og pyrolysebestemmelser indtraf et ‘eureka’, og den grundlæggende metode var født.
Vi måler i min virksomhed jordens humusindhold med en unik, gennemtestet og reproducérbar metode. I tabel 1 her på siden kan man se et udpluk af vores humusanalyser på forskellige landbrugsjorder og gartnerier. En af parametrene, vi måler, er indholdet af kulstof. At tallet svinger mellem 1 pct. og 5 pct., ser ud af ganske lidt. Men i tabel 2 kan man se, hvad der sker, når man omregner mængden af kulstof til indholdet på en kvadratmeter og derefter en hektar i 25 centimeters dybde.
Disse store tal fremkommer, fordi 1 pct. kulstof i jorden ned til 25 cm dybde, altså 1 pct. af 250 kg tør jord pr. kvadratmeter, omtrent svarer til 2,5 kg rent kulstof. Det bliver altså til svimlende 25.000 kg kulstof pr. hektar, som omregnet til CO2-ækvivalenter er 91 ton pr. hektar. Og det med blot 1 pct. kulstof i jorden! Så for at lagre et helt års dansk CO2-udslip på 55 millioner ton, som det var i 2013, skal kulstofindholdet på Danmarks 2,5 millioner hektar øges med blot 0,25 procentpoint i 25 centimeters dybde.
Øger man kulstofindholdet til 4 pct., så er det 16 års dansk CO2-udslip, og til 50 cm dybde er det 32 års udslip. Her har man ikke blot reduceret udslippet, man har tilmed fjernet det fra jordens atmosfære og lagret det i jorden. Altså et negativt tal i regnskabet.
Det positive er, at den frugtbare danske landbrugsjord kan genskabes. Humusindholdet kan bygges op på ny ved at tilføre jorden organisk materiale f.eks. ved dyregødning, spildevandsslam, afgrøderester, og madrester, gerne som kompost. Reducerer man samtidig pløjningen og anvender grøngødningsplanter (conservation agriculture), så kan man opbygge humuslaget og lagre kulstof år efter år.
Den økonomiske omkostning vil være relativt lille. Landbruget skal gives et incitament til at opbygge humusindholdet i jorden, og incitamentet kunne f.eks. være 7.500 kr. pr. 1 pct. kulstof (ca. 2 pct. humus) pr. hektar i 25 centimeters dybde. Dette kan kontrolleres nemt med en middelprøve på 16 stik pr. hektar.
For en økologisk bedrift på 70 hektar ville det være 525.000 kr. pr. 1 pct. kulstofforøgelse, hvilket er nok til at udligne udgifterne til udskiftning af plov og udstyr, lidt ekstra ukrudtsbekæmpelse samt indkøb af kompost og organisk materiale. Det er dermed samlet 18,75 milliarder kroner, eller 85 kr. per ton, pr. 1 pct. kulstofforøgelse, det vil sige, at man lagrer 220 millioner ton CO2 for 18,75 milliarder kroner og får et stærkere landbrug samtidig. Dette burde være den åbenlyse vej fremad. Landbrugsstøtten var til sammenligning 7 milliarder kroner i 2016.
Det vil modsat være kedelig politik at skulle straffe landbruget mere, end det bliver i forvejen. Det kan ikke være vejen frem. Motivér dem, anspor landbruget ved at belønne dem for at gøre det, der er godt for jorden, for jordens mikroliv, for naturen, for klimaet og for kvaliteten af vores fødevarer. Dette er en unik mulighed, som, hvis den bliver gjort rigtigt, vil skabe et bedre Danmark for mange parter i mange generationer frem.
